Valggrafitti
Udsigt til Kattegat
Vores nye udsigt 300 meter fra hvor vi bor
11. november 2006
Nicaragua10
Jeg har p.t. problemer med at opdatere siden, om muligt vender jeg tilbage med yderligere opdateringer hvis muligt. M.v.h. John
9. november 2006
Nicaragua9
Vi har vaeret paa tur i omegnen af Tiquantepe, her er nogle billeder derfra.
Store bambus, transport paa aesel og en ivrig fotograf og en lille dreng der kom ud for at se hvad det var for nogen helt anderledes mennesker der kom forbi.
Nicaragua8
De billeder du kan se i denne afdeling er alle fra haven, den er ligesom edens have, mange forskellige planter og frugter. De fleste kan bruges i husholdningen. Frugterne smager helt fantastisk dejligt, det maa vaere fordi de er modnet i solen. Der er ogsaa et billede af hoveddoren. Det er almindeligt og ogsaa nodvendig at have gitter for dore og vinduer. Rundt om haven er der en mur med pigtraad og sylespidse jernstaenger paa toppen af muren. Dette er meget forskelligt fra hvad vi er vandt til. Inden for muren er meget eksotisk og en hel del forskellig fra Danmark.
Nicaragua8
Billede af quinta Asserbo. Sune har opkaldt stedet hvor de bor efter et sted i Danmark, men det er et helt andet klima end i Danmark. Her er ca. 28 til 30 grader varmt og solen skinner. Det er for varmt at opholde sig i solen, saa vi sidder i skyggen. Vi mangler fortsat en kuffert. Jeg finder ved lejlighed flere billeder hernedefra og sender dem til denne blog. Hilsen John
Nicaragua5
Rejsebeskrivelse af flyturen fra Danmark til Nicarague.
Afrejsen fra Danmark blev forsinket over halvanden time på grund af taage/blaest i Heathrow lufthavn.
Derfor nåede vi ikke vores planlagte fly til Miami. Øv øv og atter øv.
Vi skulle nu undersøge hvilke andre muligheder der var tilgængelige.
Denne undersøgelse vist sig at tage over tre timer, nærmere følger.
Ved at vælge et flyt til JFK og herfra videre til Miami var det muligt at nå det oprindelige planlagte fly fra Miami. Dette kunne lade sig gøre fordi vi skibbede en overnatning i Miami.
Jeg opdagede at der i Heathrow er tog der kører mellem de forskellige terminaler og at kørslen tager en halv time, dette har betydning når en medarbejder i British Airways tager fejl af hvor vi skal have ændret vores reservationer. Vi blev sendt til terminal 3 i stedet for 4 den tur varede lang tid. (med tog den ene vej og bus den anden vej tilbage) Da vi til sidst havnede i den rigtige ko, var der ca. 100 foran. Det var heldigvis en meget venlig dame der ekspederede os, da vi endelig nåede frem til ændring af flybilletterne.
Selve ændringen tog en time.
Det var godt at opleve, at et smil er den korteste vej mellem to mennesker, dertil kommer, at en vits også hjælper på kommunikationen.
Den venlig dame i Heathrow lufthavnen skrev i instrukserne til JFK lufthavnen at de der skulle gøre alt hvad de kunne for at hjælpe det meget venlige og ualmindelige tålmodige par som blev omdirigeret.
Nu gik vi i gang med at få omdirigeret kufferterne, det var ved en anden skranke.
Da vi endelig er færdige med alle ændringerne opdager vi hvor sultne og trætte vi er.
Vi havde faet udleveret 8£ det var lige nok til et meget lille måltid og en cola til deling.
Vi fløj videre til JFK kl. 22.55. Vi skulle oprindelig have været fløjet vider kl. 13.30
I JFK ankom vi over midnat lokal tid og alt var lukket ned også reservation af hotelværelser.
Vi opdage nu at der kun var en kuffert, den anden var pist væk.
Vi brugte lang tid i forbindelse med at efterlyse den forsvundne kuffert.
Da vi var færdige med efterlysningen skulle vi finde et sted at sove.
Alle var nu gået hjem, men det lykkedes at finde en der kunne hjælpe os.
Igen her var der også en venlig dame som trods det var efter lukketid hjalp os at finde et sted at sove.
Jeg sagde til hende at jeg gættede på at der var 300 mil. Amerikanere og at hun var den første jeg havde mødt, samt at hun var meget meget hjælpsom, så nu ville jeg når jeg kom hjem orientere alle 6 mil. Danskere om hvor venlig den første amerikaner jeg mødte var. Det er hermed gjort, vil læseren venligst give besked videre til rette vedkommende.
Vi blev tilbudt transport med tog til hotellet. Vi valgte en taxa i stedet så kunne vi komme hurtige i seng.
Vi havde fået instrukser om kun at tage en gul taxa fordi de mange uautoriserede taxaer kun ville snyde og eller det der var varer.
Nu kunne vi sove 2 en halv time, inden vi skulle af sted kl. 04.00 om morgenen.
Da vi skulle flyve videre opdagede vi at American Airlines havde andre bestemmelser angående vægt på kufferter (vi havde nu kun en) det kostede 100$.
Det lykkedes for os efter vi havde fortalt skrankedamen om vores situation, at hun til sidst fik helt medlidenhed med os og prisen faldt til 25$. Det handlede igen om smilet og en portion tålmodighed.
Trods forhandlingerne og utrolig meget sikkerhedskontrol nåede vi flyet til Miami.
I Miami var der også langt mellem terminalerne og vi havde kun en halv time. Det blev til en ca. 30 min lang løbetur og vi nåede det. Det vil sige vi nåede det oprindeligt planlagte fly.
Den sidste flyvetur var noget turbulent med mange huller i luften, men det gjorde ikke noget for nu var rejsen ved at være tilendebragt, vi landede med 10 min. forsinkelse i Managua.
Vi fik en varm velkomst (27grader) og blev hentet i lufthavnen af Sune (Gertruds bror) lokal tid 13.00.
Endelig fremme på Quinta Asserbo i Ticuantepe godt trætte og meget sultne.
Rejsebeskrivelse af John og Gertrud.
Afrejsen fra Danmark blev forsinket over halvanden time på grund af taage/blaest i Heathrow lufthavn.
Derfor nåede vi ikke vores planlagte fly til Miami. Øv øv og atter øv.
Vi skulle nu undersøge hvilke andre muligheder der var tilgængelige.
Denne undersøgelse vist sig at tage over tre timer, nærmere følger.
Ved at vælge et flyt til JFK og herfra videre til Miami var det muligt at nå det oprindelige planlagte fly fra Miami. Dette kunne lade sig gøre fordi vi skibbede en overnatning i Miami.
Jeg opdagede at der i Heathrow er tog der kører mellem de forskellige terminaler og at kørslen tager en halv time, dette har betydning når en medarbejder i British Airways tager fejl af hvor vi skal have ændret vores reservationer. Vi blev sendt til terminal 3 i stedet for 4 den tur varede lang tid. (med tog den ene vej og bus den anden vej tilbage) Da vi til sidst havnede i den rigtige ko, var der ca. 100 foran. Det var heldigvis en meget venlig dame der ekspederede os, da vi endelig nåede frem til ændring af flybilletterne.
Selve ændringen tog en time.
Det var godt at opleve, at et smil er den korteste vej mellem to mennesker, dertil kommer, at en vits også hjælper på kommunikationen.
Den venlig dame i Heathrow lufthavnen skrev i instrukserne til JFK lufthavnen at de der skulle gøre alt hvad de kunne for at hjælpe det meget venlige og ualmindelige tålmodige par som blev omdirigeret.
Nu gik vi i gang med at få omdirigeret kufferterne, det var ved en anden skranke.
Da vi endelig er færdige med alle ændringerne opdager vi hvor sultne og trætte vi er.
Vi havde faet udleveret 8£ det var lige nok til et meget lille måltid og en cola til deling.
Vi fløj videre til JFK kl. 22.55. Vi skulle oprindelig have været fløjet vider kl. 13.30
I JFK ankom vi over midnat lokal tid og alt var lukket ned også reservation af hotelværelser.
Vi opdage nu at der kun var en kuffert, den anden var pist væk.
Vi brugte lang tid i forbindelse med at efterlyse den forsvundne kuffert.
Da vi var færdige med efterlysningen skulle vi finde et sted at sove.
Alle var nu gået hjem, men det lykkedes at finde en der kunne hjælpe os.
Igen her var der også en venlig dame som trods det var efter lukketid hjalp os at finde et sted at sove.
Jeg sagde til hende at jeg gættede på at der var 300 mil. Amerikanere og at hun var den første jeg havde mødt, samt at hun var meget meget hjælpsom, så nu ville jeg når jeg kom hjem orientere alle 6 mil. Danskere om hvor venlig den første amerikaner jeg mødte var. Det er hermed gjort, vil læseren venligst give besked videre til rette vedkommende.
Vi blev tilbudt transport med tog til hotellet. Vi valgte en taxa i stedet så kunne vi komme hurtige i seng.
Vi havde fået instrukser om kun at tage en gul taxa fordi de mange uautoriserede taxaer kun ville snyde og eller det der var varer.
Nu kunne vi sove 2 en halv time, inden vi skulle af sted kl. 04.00 om morgenen.
Da vi skulle flyve videre opdagede vi at American Airlines havde andre bestemmelser angående vægt på kufferter (vi havde nu kun en) det kostede 100$.
Det lykkedes for os efter vi havde fortalt skrankedamen om vores situation, at hun til sidst fik helt medlidenhed med os og prisen faldt til 25$. Det handlede igen om smilet og en portion tålmodighed.
Trods forhandlingerne og utrolig meget sikkerhedskontrol nåede vi flyet til Miami.
I Miami var der også langt mellem terminalerne og vi havde kun en halv time. Det blev til en ca. 30 min lang løbetur og vi nåede det. Det vil sige vi nåede det oprindeligt planlagte fly.
Den sidste flyvetur var noget turbulent med mange huller i luften, men det gjorde ikke noget for nu var rejsen ved at være tilendebragt, vi landede med 10 min. forsinkelse i Managua.
Vi fik en varm velkomst (27grader) og blev hentet i lufthavnen af Sune (Gertruds bror) lokal tid 13.00.
Endelig fremme på Quinta Asserbo i Ticuantepe godt trætte og meget sultne.
Rejsebeskrivelse af John og Gertrud.
8. november 2006
Nicaragua4
Vi er ankommet og skal lige vaenne os til alt det nye, jeg vil senere opdatere siden hernedfra
4. november 2006
Nicaragua3
Vi rejser tidlig mandag morgen den 6.11.2006 og ankommer efter en overnatning i Miami USA til hovedstaden Managua tirsdag den 7.11.2006 kl. 11.35 lokal tid.
28. oktober 2006
Nicaragua
Her ser du porten til en kommende ferie.
Det vi blive muligt at følge med i vores oplevelser her på siden efterhånden som de finder sted, hvis det bliver muligt at opdatere siden.
Dette for at dem af familien som vi efterlader hjemme også kan få en lille oplevelse, selv om i ikke er tilstede.
Andre er selvfølgelig velkomne til at følge med medens ferien afvikles.
Ferien påbegyndes i begyndelsen af november 2006.
På gensyn! John
9. august 2006
12 Akvareller
Disse akvareller har jeg malet. De indgår i en evighedskalender jeg har malet som gave til brudeparret Merethe og Søren som blev gift den 22. juli 2006 i Kristiansand Norge.
Søren er vores søn som nu har stiftet familie i Norge.
Gertrud og jeg (John) glæder os til at komme på besøg igen og ønsker jer alt godt og Guds velsignelse for jeres fremtid.
Abonner på:
Opslag (Atom)